Deep Sea Mining – Stillehavseksperimentet

Det canadiske mineselskab Nautilus Minerals Inc. har satset sit ry på at bringe verdens første dybhavsminedrift (DSM) i gang. Bismarckhavet i Papua Ny Guinea er blevet markeret som prøveplads for denne hidtil usete teknologi. Mange andre virksomheder – fra Japan, Kina, Korea, Storbritannien, Canada, USA, Tyskland og Den Russiske Føderation – venter på at se, om Nautilus med succes kan bringe metaller fra havbunden til smelteværket, før de selv tager springet. De har allerede udtaget efterforskningslicenser, der dækker over 1.5 millioner kvadratkilometer af Stillehavets havbund. Derudover dækker efterforskningslicenser nu også store områder af Atlanterhavets og Det Indiske Oceans havbund.

Dette vanvid med DSM-udforskning opstår i mangel af reguleringsregimer eller bevaringsområder for at beskytte dybhavets unikke og lidet kendte økosystemer og uden meningsfuld konsultation med de samfund, der vil blive berørt af DSM. Ydermere er den videnskabelige forskning i virkningerne fortsat yderst begrænset og giver ingen garanti for, at kystsamfundenes sundhed og det fiskeri, de er afhængige af, vil være garanteret.

Deep Sea Mining Campaign er en sammenslutning af organisationer og borgere fra Papua Ny Guinea, Australien og Canada, der er bekymrede over de sandsynlige indvirkninger af DSM på marine og kystnære økosystemer og samfund. Formålet med kampagnen er at opnå gratis, forudgående og informeret samtykke fra berørte samfund og anvendelse af forsigtighedsprincippet.

Kort sagt tror vi, at:

▪ Berørte samfund bør inddrages i beslutninger om, hvorvidt dybhavsminedrift skal fortsætte, og desuden har de retten til at nedlægge veto mod foreslåede miner, og det
▪ Uafhængig verificeret forskning skal udføres for at demonstrere, at hverken samfund eller økosystemer vil lide under langsigtede negative påvirkninger - før minedriften kan påbegyndes.

Virksomheder har vist interesse for tre former for DSM - udvinding af koboltskær, polymetalliske knuder og aflejringer af havbundens massive sulfider. Det er sidstnævnte, der uden tvivl er det mest attraktive for minearbejdere (der er rig på zink, kobber, sølv, guld, bly og sjældne jordarter) - og det mest omstridte. Udvinding af havbundens massive sulfider vil sandsynligvis forårsage den største miljøskade og de største sundhedsrisici for kystsamfund og økosystemer.

Massive sulfider i havbunden dannes omkring hydrotermiske åbninger - varme kilder, der opstår langs kæder af undersøiske vulkanbjerge. Gennem tusinder af år er sorte skyer af metalsulfider sprøjtet ud af åbningerne og lagt sig ud i enorme høje op til millioner af tons i masse.

Påvirkninger
Nautilus Minerals har fået verdens første licens til at drive en dybhavsmine. Det planlægger at udvinde guld og kobber fra havbundens massive sulfider i Bismarckhavet i PNG. Solwara 1-minen ligger omkring 50 km fra byen Rabaul i East New Britain og 30 km fra kysten af ​​New Ireland Province. DSM-kampagnen udgav en detaljeret oceanografisk vurdering i november 2012, der indikerer, at kystsamfund er potentielt i risiko for tungmetalforgiftning på grund af opstrømninger og strømme på Solwara 1-stedet.[1]

Der er meget lidt viden om de mulige virkninger af hver enkelt dybhavsmine endsige de kumulative virkninger af de mange miner, der sandsynligvis vil blive udviklet. Forholdene omkring de hydrotermiske åbninger er ulig noget andet sted på planeten, og dette har resulteret i unikke økosystemer. Nogle forskere mener, at hydrotermiske åbninger er, hvor livet først startede på jorden. Hvis det er tilfældet, kan disse miljøer og disse økosystemer give indsigt i livets udvikling. Vi er knapt nok begyndt at forstå dybhavsøkosystemer, som optager mere end 90 % af havets rum.[2]

Hver minedrift ville direkte ødelægge tusindvis af hydrotermiske udluftningsformationer og deres unikke økosystemer - med den meget reelle mulighed for, at arter vil uddø, før de overhovedet er blevet identificeret. Mange hævder, at ødelæggelsen af ​​ventilationsåbninger alene ville give tilstrækkelig grund til ikke at godkende DSM-projekter. Men der er yderligere alvorlige risici, såsom den potentielle toksicitet af metaller, der kan finde vej ind i marine fødekæder.

Undersøgelser og modellering er nødvendige for at bestemme, hvilke metaller der vil blive frigivet, hvilke kemiske former de vil være til stede i, i hvilket omfang de vil finde vej ind i fødekæderne, hvor forurenet fisk og skaldyr, der spises af lokalsamfund, vil være, og hvilke effekter disse metaller vil have på fiskeri af lokal, national og regional betydning.

Indtil da bør der anvendes en forsigtighedstilgang med et moratorium for efterforskning og minedrift af dybhavsmineraler.

Fællesskabets stemmer mod dybhavsminedrift
Opfordringen til at stoppe eksperimentel havbundsminedrift i Stillehavet vokser. Lokalsamfund i Papua Ny Guinea og Stillehavet taler imod denne grænseindustri.[3] Dette har inkluderet præsentationen af ​​et andragende med over 24,000 underskrifter til PNG-regeringen, der opfordrer Stillehavsregeringerne til at stoppe eksperimentel havbundsminedrift.[4]
Aldrig før i PNG's historie har et udviklingsforslag vakt så bred modstand – fra repræsentanter for lokalsamfund, studerende, kirkeledere, ikke-statslige organisationer, akademikere, ansatte i regeringsafdelinger og nationale og provinsielle parlamentarikere.

Stillehavskvinder promoverede budskabet om "stop eksperimentel havbundsminedrift" på den internationale Rio+20-konference i Brasilien.[5] Mens de er i New Zealand, er samfundene gået sammen for at kæmpe mod minedriften i deres sorte sand og deres dybe hav.[6]
I marts 2013 vedtog Pacific Conference of Churches 10. generalforsamling en resolution om at stoppe alle former for eksperimentel havbundsminedrift i Stillehavet.[7]

Der udstedes dog efterforskningstilladelser med en skræmmende hastighed. Der skal høres flere stemmer for at forhindre DSM's spøgelse i at blive en realitet.

Gå sammen med os:
Tilmeld dig Deep Sea Mining-kampagnens e-liste ved at sende en e-mail til: [e-mail beskyttet]. Giv os venligst besked, hvis du eller din organisation har lyst til at samarbejde med os.

Yderligere information:
Vores hjemmeside: www.deepseaminingoutofourdepth.org
Kampagnerapporter: http://www.deepseaminingoutofourdepth.org/report
Facebook: https://www.facebook.com/deepseaminingpacific
Twitter: https://twitter.com/NoDeepSeaMining
Youtube: http://youtube.com/StopDeepSeaMining

Referencer:
[1]Dr. John Luick, 'Physical Oceanographic Assessment of the Nautilus Environmental Impact Statement for the Solwara 1 Project – An Independent Review', Deep Sea Mining Campaign http://www.deepseaminingoutofourdepth.org/report
[2] www.savethesea.org/STS%20ocean_facts.htm
[3] www.deepseaminingourofourdepth.org/community-testimonies
[4] www.deepseaminingoutofourdepth.org/tag/petition/
[5] Pacific NGO'er optrapper Oceans Campaign på Rio+20, Island Business, 15. juni 2012,
www.deepseaminingoutofourdepth.org/pacific-ngos-step-up-oceans-campaign-at-rio20
[6] kasm.org; deepseaminingoutofourdepth.org/tag/new-zealand
[7] 'Call for impact research', Dawn Gibson, 11. marts 2013, Fiji Times Online, www.fijitimes.com/story.aspx?id=227482

Deep Sea Mining Campaign er et projekt fra The Ocean Foundation