Oceans hemmeligheder

Havet har en hemmelighed.

Jeg er meget heldig at arbejde inden for havsundhed. Jeg voksede op i en engelsk kystlandsby og brugte meget tid på at se på havet og undre mig over dets hemmeligheder. Nu arbejder jeg på at bevare dem.

Havet er, som vi ved, afgørende for alt iltafhængigt liv, dig og mig inkluderet! Men livet er også kritisk for havet. Havet producerer så meget ilt på grund af havets planter. Disse planter trækker kuldioxid (CO2), en drivhusgas, ned og omdanner det til kulstofbaserede sukkerarter og ilt. De er klimaforandringer helte! Der er nu bred anerkendelse af havlivets rolle i at bremse klimaændringerne, der er endda et udtryk: blåt kulstof. Men der er en hemmelighed... Havplanter kan kun trække så meget CO2 ned, som de gør, og havene kan kun lagre så meget kulstof, som de gør, på grund af havets dyr.

I april, på Stillehavsøen Tonga, havde jeg mulighed for at præsentere denne hemmelighed på konferencen "Whales in a Changing Ocean". På mange stillehavsøer støtter hvaler blomstrende turismeøkonomier og er kulturelt vigtige. Selvom vi med rette er bekymrede over virkningerne af klimaændringer på hvaler, er vi også nødt til at erkende, at hvaler kan være en stor, stor allieret i kampen mod klimaændringer! Gennem deres dybe dyk, store migrationer, lange levetider og store kroppe har hvaler en enorm rolle i denne havhemmelighed.

Verdens første internationale "hval poo diplomater” i Tonga, fremme værdien af ​​sunde hvalbestande til at afbøde globale klimaændringer. LR: Phil Kline, The Ocean Foundation, Angela Martin, Blue Climate Solutions, Steven Lutz, GRID-Arendal.

Hvaler gør både havplanter i stand til at trække CO2 ned og hjælper også med at lagre kulstof i havet. For det første giver de essentielle næringsstoffer, der gør det muligt for havplanter at vokse. Hvalaflejring er en gødning, der bringer næringsstoffer fra dybet, hvor hvalerne fodrer, til overfladen, hvor planter har brug for disse næringsstoffer til fotosyntese. Vandrende hvaler bringer også næringsstoffer med sig fra højproduktive fødeområder og frigiver dem i det næringsfattige vand på hvalernes ynglepladser, hvilket øger væksten af ​​havplanter på tværs af havet.

For det andet holder hvaler kulstoffet låst i havet, ude af atmosfæren, hvor det ellers kunne bidrage til klimaforandringerne. Små havplanter producerer kulstofbaseret sukker, men har en meget kort levetid, så de kan ikke lagre kulstoffet. Når de dør, frigives meget af dette kulstof i overfladevandet og kan omdannes tilbage til CO2. Hvaler, på den anden side, kan leve i over et århundrede, lever af fødekæder, der begynder med sukker i disse små planter, og akkumulerer kulstoffet i deres enorme kroppe. Når hvaler dør, lever dybhavsliv af deres rester, og det kulstof, der tidligere var lagret i hvalernes kroppe, kan trænge ind i sedimenter. Når kulstof når dybhavssediment, er det effektivt låst inde og er derfor ude af stand til at drive klimaændringer. Dette kulstof vil sandsynligvis ikke vende tilbage som CO2 i atmosfæren, potentielt i årtusinder.

Kan beskyttelse af hvaler være en del af løsningen på klimaændringer? Foto: Sylke Rohrlach, Flickr

Da Stillehavsøerne bidrager med en lille brøkdel til drivhusgasemissioner, der driver klimaforandringerne – mindre end halvdelen af ​​1 %, for Stillehavsøernes regeringer, er det en praktisk handling at sikre det velvære og bidrag til økosystemet, som hvalerne giver som kulstofdræn. kan bidrage til at imødegå truslen om klimaændringer til stillehavsøernes befolkning, kultur og jord. Nogle ser nu en mulighed for at inkludere bevarelse af hvaler i deres bidrag til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og støtte opfyldelsen af ​​FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG'er), både for havets ressourcer (SDG 14) og for handling mod klimaændringer (SDG 13).

Pukkelhvaler i Tonga står over for trusler fra klimaændringer, men kan også være med til at reducere virkningerne af klimaændringer. Foto: Roderick Eime, Flickr

Adskillige Stillehavsø-lande er allerede førende inden for hvalbevarelse, efter at have erklæret hvalreservater i deres farvande. Hvert år socialiserer enorme pukkelhvaler, yngler og føder i Pacific Islands farvande. Disse hvaler bruger migrationsruter gennem det åbne hav, hvor de ikke er beskyttet, for at komme til deres fødepladser i Antarktis. Her kan de konkurrere om deres primære fødekilde, krill, med fiskefartøjer. Antarktisk krill bruges hovedsageligt i dyrefoder (akvakultur, husdyr, kæledyr) og til fiskeagn.

Da FN i denne uge er vært for den første havkonference om SDG 14, og FN-processen med at udvikle en juridisk aftale om biodiversitet i det åbne hav igangværende, ser jeg frem til at støtte Stillehavsøerne for at nå deres mål om at anerkende, forstå og sikre hvalers rolle i afbødning af klimaændringer. Fordelene ved dette lederskab for både hvaler og stillehavsøboere vil udvides til menneske- og havliv globalt.

Men havhemmeligheden går meget dybere. Det er ikke kun hvaler!

Mere og mere forskning forbinder havets liv med de kulstoffangst- og lagringsprocesser, der er afgørende for havets kulstofdræn, og for at livet på land kan klare klimaændringerne. Fisk, skildpadder, hajer, endda krabber! Alle har roller i denne indviklet forbundne, lidet kendte havhemmelighed. Vi har knap nok ridset overfladen.

Otte mekanismer, hvorigennem havdyr understøtter havets kulstofpumpe. Diagram fra Fisk kulstof rapport (Lutz og Martin 2014).

Angela Martin, projektleder, Blue Climate Solutions

Forfatteren vil gerne anerkende Fonds Pacifique og Curtis og Edith Munson Foundation for at muliggøre produktion af rapporten om stillehavsøhvaler og klimaændringer, og sammen med GEF/UNEP Blue Forests Project støtte deltagelse i Whales in a Changing Ocean konference.

Nyttige links:
Lutz, S.; Martin, A. Fish Carbon: Udforskning af Marine Vertebrate Carbon Services. 2014. GRID-Arendal
Martin, A; Barfodede N. Hvaler i et skiftende klima. 2017. SPREP
www.bluecsolutions.org