Fællesskabsledet Mangrove-restaurering i Xcalak, Mexico

Vores team rejste for nylig til Xcalak, Mexico som en del af The Ocean Foundation's Blue Resilience Initiative (BRI). Hvorfor? At få vores hænder og støvler snavsede – bogstaveligt talt – i et af vores mangrove-restaureringsprojekter.

Forestil dig et sted, hvor mangrover står stærkt mod havbrisen, og det næststørste koralrev i verden - Mesoamerican Reef - beskytter samfundet mod bølgen af ​​Caribien og danner Xcalak National Reef Park. 

Det er Xcalak i en nøddeskal. Et tropisk fristed beliggende fem timer fra Cancún, men en verden væk fra den travle turistscene.

Desværre er selv paradis ikke immun over for klimaændringer og byggeri. Xcalaks mangrove-økosystem, hjemsted for fire typer mangrover, er truet. Det er her dette projekt kommer ind. 

I løbet af de sidste par år er vi gået sammen med det lokale Xcalak-samfund, Mexico Kommission for Naturbeskyttede Områder (CONANP), Center for forskning og avancerede studier ved National Polytechnic Institute - Mérida (CINVESTAV), Programa Mexicano del Carbono (PMC), og National Autonomous University of Mexico (UNAM) for at genoprette over 500 hektar mangrover i denne region.  

Disse kystnære superhelte er ikke bare smukke; de spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af ​​klimaændringer. Gennem en proces kaldet kulstofbinding fanger de kulstof ud af luften og låser det væk i jorden under deres rødder - en vigtig del af det blå kulstofkredsløb. 

Mangroveødelæggelse: Vidne til virkningerne af klimaændringer

Da man kørte ind til byen, var skaden umiddelbart synlig. 

Vejen går over et stort vadehav, hvor en mangrovesum engang stod. Desværre forstyrrede konstruktionen af ​​vejen den naturlige strøm af havvand gennem mangroverne. For at føje spot til skade har de seneste orkaner bragt mere sediment ind, hvilket blokerer vandstrømmen endnu mere. Uden frisk havvand til at skylle systemet op, ophobes næringsstoffer, forurenende stoffer og salt i det stående vand, hvilket gør mangrovesumpe til vadehavet.

Dette sted er pilotprojektet for resten af ​​Xcalak-projektet – succes her baner vejen for arbejdet på de resterende 500+ hektar.

Fællesskabssamarbejde: Nøglen til succes i mangrove-restaurering

På vores første hele dag i Xcalak fik vi selv at se, hvordan projektet skrider frem. Det er et lysende eksempel på samarbejde og samfundsengagement. 

På en workshop om formiddagen hørte vi om den praktiske træning, der finder sted og samarbejde med CONANP og forskere ved CINVESTAV, der støtter Xcalak-lokalbefolkningen til at være vogtere af deres egen baghave. 

Bevæbnet med skovle og videnskabelig knowhow renser de ikke kun sedimentet og genopretter vandstrømmen til mangroverne, de overvåger også deres økosystems sundhed undervejs.

De har lært så meget om, hvem der bor blandt mangroverne. De omfatter 16 fuglearter (fire truede, en truet), hjorte, ocelots, grå ræv – endda jaguarer! Xcalaks mangrover myldrer bogstaveligt talt med liv.

Ser frem til Xcalaks fremtidige mangrove-restaurering

Efterhånden som projektet skrider frem, er de næste skridt at udvide udgravningen til en nærliggende lagune omgivet af mangrover, der har desperat brug for mere vandgennemstrømning. Til sidst vil udgravningsindsatsen forbinde lagunen med vadehavet, vi kørte over på vej til byen. Dette vil hjælpe vandet til at strømme, som det engang gjorde gennem hele økosystemet.

Vi er inspireret af fællesskabets dedikation og kan ikke vente med at se fremskridtene ved vores næste besøg. 

Sammen genopretter vi ikke bare et mangrove-økosystem. Vi genopretter håbet om en lysere fremtid, én mudret støvle ad gangen.