Af Mark J. Spalding, præsident

Untitled.pngTirsdag morgen vågnede vi til dårlige nyheder om en skibsulykke i Bangladeshs farvande. Southern Star-7, et tankskib, var kollideret med et andet skib, og resultatet var et udslip på anslået 92,000 gallons ovnolie. Forsendelse langs ruten blev standset, og det sænkede skib blev bugseret i havn torsdag, hvilket stoppede yderligere spild. Den lækkede olie fortsætter dog med at sprede sig i et af regionens mest værdifulde naturområder, det kystnære mangroveskovsystem kendt som Sundarbans, et UNESCOs verdensarvssted siden 1997 og et populært turistmål.  

Nær Bengalbugten i Det Indiske Ocean er Sundarbans et område, der strækker sig over Ganges, Brahmaputra og Meghna-floddeltaerne og danner verdens største mangroveskov. Det er hjemsted for sjældne dyr som den bengalske tiger og andre truede arter såsom floddelfiner (Irawaddy og Ganges) og indiske pytonslanger. Bangladesh oprettede de delfinbeskyttede områder i 2011, da embedsmænd blev opmærksomme på, at Sundarbans er vært for den største kendte bestand af Irawaddy-delfiner. Kommerciel skibsfart blev forbudt i dets farvande i slutningen af ​​1990'erne, men regeringen havde tilladt den midlertidige genåbning af en tidligere sejlrute efter tilslamningen af ​​den alternative rute i 2011.

Irawaddy delfiner bliver op til otte fod i længden. De er blågrå næbløse delfiner med et afrundet hoved og en kost, der primært er fisk. De er tæt beslægtet med spækhuggeren og er den eneste delfin, der vides at spytte, mens de spiser og socialiserer. Bortset fra skibsfartssikkerhed omfatter truslerne mod Irawaddy sammenfiltring i fiskeredskaber og tab af levesteder på grund af menneskelig udvikling og havniveaustigning.  

I morges hørte vi fra BBC, at "chefen for den lokale havnemyndighed fortalte journalister, at fiskere ville bruge 'svampe og sække' til at indsamle den spildte olie, som har spredt sig over et 80 kilometer langt område." Mens myndigheder efter sigende sender dispergeringsmidler til området, er det slet ikke klart, at anvendelse af kemikalier vil gavne delfinerne, mangroverne eller de andre dyr, der lever i dette rige system. I betragtning af de nye data fra Deepwater Horizon-katastrofen i 2010 i Den Mexicanske Golf, ved vi faktisk, at dispergeringsmidler har langsigtede toksiske virkninger på havets liv, og yderligere, at de kan forstyrre den naturlige nedbrydning af olie i vandet , hvilket sikrer, at det bliver hængende på havbunden og kan blive ophidset af storme.

Untitled1.png

Vi ved alle, at de kemiske bestanddele af olie (herunder produkter som gas eller diesel) kan vise sig at være dødelige for planter og dyr, herunder mennesker. Derudover kan oliering af havfugle og andre havdyr reducere deres evne til at regulere kropstemperaturen, hvilket fører til døden. At fjerne olien gennem bomme og andre midler er en strategi. Anvendelse af kemiske dispergeringsmidler er en anden.  

Dispergeringsmidler opdeler olien i små mængder og flytter den ned i vandsøjlen, hvor de til sidst sætter sig på havbunden. De mindre oliepartikler er også blevet fundet i havdyrs væv og under huden på menneskers strand renser frivillige op. Arbejder tegnet med bevillinger fra The Ocean Foundation har identificeret en række toksikologiske effekter på fisk og pattedyr fra kendte og kombinationer, især til havpattedyr.

Olieudslip har kort- og langsigtede negative virkninger, især på sårbare naturlige systemer, såsom de brakke mangroveskove i Sundarbans og den brede vifte af liv, der afhænger af dem. Vi kan kun håbe på, at olien bliver inddæmmet hurtigt, og at den vil gøre relativt lidt skade på jorden og planterne. Der er alvorlig bekymring for, at fiskeri uden for det beskyttede område også vil blive påvirket af udslippet.  

Mekanisk absorption er bestemt en god start, især hvis arbejdstagernes sundhed til en vis grad kan beskyttes. Det siges, at olien allerede er begyndt at sprede sig gennem bevoksninger af mangrover og pool i lavvandede områder og vadehavet, hvilket skaber en endnu bredere oprydningsudfordring. Myndighederne gør ret i at være forsigtige med at anvende kemikalier i sådanne sårbare akvatiske områder, især da vi har ringe viden om, hvordan disse kemikalier eller kemikalie/olie-kombinationen påvirker livet i disse farvande. Vi håber også, at myndighederne vil overveje det langsigtede helbred af denne dyrebare verdensressource og sikre, at forbuddet mod skibsfart genindføres permanent så hurtigt som muligt. Uanset hvor menneskelige aktiviteter finder sted i, på og nær havet, er det vores kollektive ansvar at minimere skaden på de levende naturressourcer, som vi alle er afhængige af.


Fotokreditter: UNEP, WWF